Arsummi Aalisartut Piniartut Peqatigiit / A.A.P.P. 


Arsuk Fisker- og Fangerforening.

 

Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartut Katuffiat (K.N.A.P.K.) er Grønlands Fisker- og fangersammenslutning. Den blev grundlagt i 1953 og har i dag 72 afdelinger, heraf en i Arsuk.

Navnet på denne er Arsummi Aalisartut Piniartut Peqatigiit, den lokale fisker- og fangerforening i Arsuk, som blev stiftet den 9. januar 1954 af blandt andre brødrene Julius Jakobsen og Abel Jakobsen. Denne dato markeres årligt med spisning i forsamlingshuset, uddeling af præmier til de 3,  der har fanget flest sæler, og en efterfølgende dansemik.

A.A.P.P. har deres eget hus i bygden til administration og mødeaktiviteter i foreningen. 

Bestyrelsen består i dag af 5 medlemmer. Foreningens formand er Ejnar Jakobsen ( søn af Abel), som også er medlem af hovedbestyrelsen i K.N.A.P.K.

Der er registreret 19 erhvervsfangere og -fiskere i Arsuk, som lever af fangst og fiskeri.

 

A.A.P.P. 1997. © Suulut Foto.

A.A.P.P.- bestyrelsen foran foreningens hus i 1997.


Sælfangst.

Sælerne er det vigtigste indtægtsgrundlag for de Arsukkere, der har fangst som hovederhverv.
Et indhandlet sælskind indbragte i år 2000 kr. 206 til fangeren. I perioder er der åbnet op for indhandling af sælkød på Nuka A/S, men desværre ikke så tit. Der er afsætningsproblemer, og der skal mere produktudvikling til før al sælkød kan indhandles. Et spændende projekt i Nanortalik med bearbejdning af sælkød til piller til afsætning på det kinesiske marked blev desværre aldrig en realitet.

A.A.P.P. medlemmerne har i de sidste 4 år indhandlet følgende antal sælskind. Til sammenligning kan det oplyses, at 18 fangere i 1922 kun fangede 288 sæler, men de blev alle fanget fra kajak.

År 2001
 -  2000
 -  1999
 -  1998
 -  1997


2.989 stk.
5.474 stk.
6.042 stk.
3.669 stk.
3.133 stk.

Umassunguaq med sæl. © Suulut Foto 2000

Umassunguaq flænser sæler. © Suulut Foto 1998.

Arnold med Uluq. © Suulut Foto 2000.



Sælens vej fra havet til middagsbordet som
grønlandsk proviant
eller til tøjindustrien går gennem mange led.



Hvalfangst.


Selvom hvalen er en hyppig gæst i farvandet ved Arsuk og i Arsukfjorden, bidrager den ikke som den store indtægtskilde for de lokale fangere. Hvalerne kan ikke fanges efter forgodtbefindende, men er tildelt via en kvoteordning, der opdeles for hele Grønland. Arsuk har del i kvoten for sildepiskere (vågehvalen), og tildeles normalt fangst af 2 sildepiskere årlig.

 

Hvalmik i Arsuk. © Suulut Foto 1996.

Såvel unge som gamle tager del i festmåltidet, når der flænses hval.



Fiskeri.

Fiskeriflåden i Arsuk eksisterer ikke længere, da fiskeri i øjeblikket ikke er den store indtægtskilde for medlemmerne i A.A.P.P. 
Der er nu kun et par enkelte kuttere tilbage. Fangsten er ikke længere torsk, som i fordoms storheds dage og de få laks som må fanges, kan fanges fra jollerne. Fra kutterne fanges rødfisk, hellefisk og stenbidere.  

Den store tilbagegang i fiskeriet er er den primære årsag til affolkningen af Arsuk, og det har selvfølgelig ramt beskæftigelse hårdt i bygden, især fiskefabrikken, der nu ejes af l Nuka A/S.

Orla Jensen i Arsukfjorden. © Suulut Foto 1997.

Orla Jensen fanger rødfisk og hellefisk.



Rensdyr.


Den årlige rensdyrjagt er måske en af de begivenheder der tildeles størst opmærksomhed blandt grønlændere. Den samlede kvote af rensdyr fordeles mellem fritidsjægere og erhvervsfangere efter en given procentsats. De licenser der tilfalder fritidsjægerne fordeles ved lodtrækning. Også i Arsuk er der stor opmærksomhed, når disse lister offentliggøres.

Der er ikke rensdyr ved Arsuk og Arsukfjorden. Rensdyr på licens skal jages nordfor i Paamiut- eller Nuuk distriktet.
De rensdyr man kan se syd for Arsuk er under privat opdræt.




Rensdyr ved Sanarut. © Suulut Foto 2000.

Rensdyr ved Sanarut 



Moskusokser.

Der findes ikke moskusokser ved Arsuk. Men Ivittuut Kommune bortlodder hvert år et sted mellem 5 til 10 licenser til jægere fra Arsuk. Læs mere herom under Ivittuut Kommune, Moskusokser.



Fangerjollen.


Kajaken, den oprindelige fangers redskab, er i dag afløst af forskellige moderne joller med påhængsmotorer, der giver fangeren et betydeligt større fangstområde. En af de mest sikre og tilpassede produkter til den grønlandske fanger, er Numit 19 jollen, der produceres i Nuuk.
Kajaken anvendes nu kun til konkurrencer og til opvisninger.

Karl larsen Arsuk. © Suulut Foto 1997.

Karl Larsen demonstrerer redningsaktion.

Numit 19 fangerjolle. © Suulut Foto 2000.

Umassunguaq i sin Numit 19 jolle.