Moskusokserne i Ivittuut Kommune anno 2001

 

Udbredelse og udsætningen i Ivittuut.

Moskusoksen ligner både okse og får. Tyrene kan veje helt op til 350 kg. Den har levet i naturen i Nord - og Østgrønland i årtusinder, men er først kommet til Syd- og Vestgrønland ved menneskets hjælp startende i 1962, hvor man udsatte moskusokser ved Kangerlussuaq. 

Den 7. Juli 1987 donerede kommunalbestyrelsen i Ivittuut Kommune knap kr. 700.000,- til udsætning af moskusokser for - som et eksperiment - at se, hvorledes disse dyr ville trives i Sydgrønland. 

Forsøget må siges at være blevet en vældig succes, idet de oprindeligt 15 udsatte kalve kun tretten år efter er blevet til knap 250 dyr! Dette på trods af en samlet bortskydning af 20 - 30 dyr om året. 

 

Moskusokse ved Grønnedalshytten 2000. © Suulut Foto.

Tyr ved Grønnedalshytten.

 

Foto: Per Nu-Hansen
Moskusokse ved Ika.
Foto: Per Nu-Hansen

 


Moskusokserne færdes primært i områderne ved Ika og Qoornoq, men ses nu oftere i Grønnedalen og Laksebunden.

Ivittuut Kommune har hidtil haft en turoperatør til at varetage trofæjagt på moskusokserne, men i år varetager kommunen selv denne opgave i samarbejde med Sparta Hunting Club.

Jagten af de enkelte moskusokser bortloddes blandt de lokale borgere i Ivittuut Kommune, samt interesserede jægere i Sydgrønland og bygden Arsuk. 

Man skal have boet 2 år i Grønland for at kunne få tildelt licens.
De særligt store tyre udbydes til trofæjægere.

Moskusoksejagt 2001.

Ivittuut Kommune arrangerer i samarbejde med Sparta Hunting Club trofæjagt på 10 okser i 2001.
Sparta Hunting Club er en forening af danske jægere med eget rejsebureau "Jægernes eget jagtrejsebureau" , der har specialiseret sig i færdige pakkerejser til udlandet. Rejsebureauet står for salget og er arrangør af  rejsen til Grønnedal. 

Under opholdet er det Ivittuut Kommune, som overtager det praktiske arrangement indtil jagten er overstået, og turen går hjemad igen. Overnatning og forplejning foregår på motel i Ivigtut Mineby. Madlavning skal jægerne selv sørge for.

Interesserede kan henvende sig til Ivittuut Kommune eller
Sparta Hunting Club.

  www.spartahunt.dk
  E-mail: spartahunt@post.tele.dk 
  Tlf: (+45) 35 38 03 00. Fax (+45) 35 38 90 14


Fotografering.

De mange moskusokser i området kan også opsøges blot for synets skyld. De store flotte dyr færdes meget i flokke, og man kan godt komme tæt på til fotografering. Man bør dog holde en sikkerhedsafstand på 30-40 meter afhængig af forholdene. Det er under  alle omstændigheder en god ide at iagttage dyrenes adfærd og tilpasse sig til denne.

 

Foto: Per Nu-Hansen

I samlet flok ved Qoornoq.  Foto: Per Nu-Hansen