Søndag den 3. juli
Det var her om morgenen efter festaftenen, at der var fælles gudstjeneste kl. 10. Vejret var blæsende og overskyet, med lidt regn i luften, men som altid kom grønlænderne i deres flotte nationaldragter.
Efter gudstjenesten blev der lagt en krans ved varden med mindetavlen fra stævnet i 1997. Kransen var til minde om de medlemmer af venskabsbykæden, der var afgået ved døden i det forgangne år.

Den planlagte kajakopvisning blev aflyst, da Karl Larsen (Kristian og Ane’s søn) ikke kunne komme fra Qagortoq på grund af blæsevejr. I stedet blev der arrangeret en udstilling af grønlandsk kunsthåndværk og smykkesten.


Se billederne fra dagen.