Torsdag den 30. juni
Endnu en dag med solskin og lidt frisk nordenvind, men i læ bag Kuunnaatfjeldets knejsende tinder er der altid en lun plads at finde med denne vind.
Den store delegation ankom planmæssigt om aftenen kl. 23 med kystpassagerskibet. De var forventningsfulde og spændte på, hvad der skulle følge i de kommende dage, da de blev sejlet ind til pontonbroen i Arsuk, hvor værterne stod parat til velkomst hilsen.
Selvom klokken blev hen ad midnat, var det stadig så lyst, at der kunne tages foto.

Alle deltagerne gik derefter til kantinen på fiskefabrikken Arctic Greenfood A/S, hvor der blev udleveret velkomstpakke med brochure og program samt små broderede sælskind. Derefter blev deltagerne fordelt på de forskellige logi og til indkvartering i private hjem.

Se billederne fra dagen.