Tirsdag den 19. juli


Denne dag blev arrangeret af Arsuk Skole og Foreningen Norden i fællesskab.
Det startede med morgenmad for alle på skolen, hvor børnene også solgte hjemmelavede produkter for interesserede. Kl. 12 var der lammekød til alle, og det blev et tilløbsstykke. Køen var lang og ventetiden ca. 3 kvarter, men uhm… hvor det smagte. Desværre måtte nogle enkelte gå forgæves, men et stort cadeau til skolens personale for arrangementet.

Om eftermiddagen var der forskellige lege og konkurrencer for børnene på fodboldbanen.Derefter fulgte herrefodbold, hvor der vanen tro blev hujet, råbt og skreget af et meget engageret publikum.
Dagen igennem kunne man ligesom den foregående dag se folk sidde grupperet rundt omkring i bygden og udveksle erfaringer og gamle minder. Gensynsglæden var stor.

Ved arrangement i forsamlingshuset om aftenen spillede skolens orkester under ledelse af Jørgen Christensen op til dans for børnene. Men det var så godt, at de voksne også kastede sig ud i dansen. Der var senere bevilling med ølsalg, og denne aften fik Paamiut musikkerne afstemt kemien med Arsukkerne, så der kunne slides et lag lak af dansegulvet ved den vellykkede dansemik.


Se billederne fra bespisning på skolen, børnelege på sportspladsen samt fodboldkamp.

Se billederne fra forsamlingshuset med koncert af skolens orkester samt orkestrene fra Paamiut.