Arsukfjordens historie.
|
Det
vides ikke med sikkerhed, hvornår der første gang har været mennesker
ved Arsukfjorden. Men det formodes at Saqqaq folket, et eskimoisk folk
som kom fra Nordamerika, var de første engang i år 1500-1000 før
Kristi fødsel.
Nordboerne
var ved Arsukfjorden første gang i 985-986 efter Kristus. De kom fra
Island og kaldte Arsukfjorden for Arnlauge Fjordur, opkaldt efter Erik
Den Rødes ledsager Arnlauge. Nordboerne forsvandt sandsynligvis fra
Arsukfjorden i år 1300-1400. Der findes stadig rester af nordboruiner i
Arsukfjorden. Inugsuk-kulturen
(eskimoer) kom til Arsukfjorden omkring år 1400 medbringende
fangstredskaber, kajak og konebåd. Det er efterkommere af dette folk,
der lever ved Arsukfjorden i dag. Der
findes rester fra 16 eskimobopladser. Man kan se feltringe, vinterhuse
og eskimograve, men som med nordboruinerne, er de ikke særlig
velbevarede.
|
Konebåd på Arsukfjorden i 1898. |
|
|||||
1578 Sir
Martin Frobisher, engelsk sømand træffer under en ekspedition eskimoer
i området ved Arsukfjorden.
Hans Egede rejser til Sydgrønland for at finde Østerbygd. Undervejs passerer han Arsukfjorden og har kontakt med beboerne ved fjorden.
Kolonien Frederikshåb (nuværende Paamiut) anlægges. Derved skabes der varige kontakter til befolkningen på bopladserne i Arsukfjorden.
Missionæren Otto Fabricius kommer meget til Arsukfjorden. Der er 4 bopladser på dette tidspunkt med tilsammen 136 beboere. Området er det mest befolkede i kolonien Frederikshåb, hvor der i alt er 651 indbyggere.
Europæerne opdager kryolitten ved Ivigtut. Det navngives i København til kryolit (kryo-lithos), det græske ord for is-sten.
Der
oprettes et udsted ved Arsukfjorden, der hvor den nuværende bygd Arsuk
ligger.
Der ankommer dansk arbejdskraft til Ivigtut kryolitbrud.
Der indføres isolationsbestemmelser for Arsuk for at dæmme op for de mange børn udenfor ægteskab og for at bekæmpe udbredelsen af kønssygdomme.
US
Coast Guard indsættes til beskyttelse af kryolitten
i Ivigtut.
Der
indgås forsvarsaftale
mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland. Ved Arsukfjorden oprettes en camp ved Lille Lakseelv, et forsvarsanlæg i Christianshavn og en radiostation ved Ellevod.
Der
brydes 80.000 tons kryolit i Ivigtut. Flådestation
Grønnedal bygges af amerikanerne som et led i forstærkningen af
forsvaret af Grønland. Det
er samme år amerikanerne anlægger
Narsarsuaq Lufthavn.
Grønlands
Kommando oprettes og hovedkvarteret flyttes fra Nuuk til Grønnedal. En
ny forsvarsaftale mellem Danmark og USA indebærer at Flådestation Grønnedal
overgår til dansk ejendom.
|
|||||
1987 En afgørende historisk epoke afsluttes, da kryolitbruddet i Ivigtut lukker.
Ivigtut
mineby lukkes for fastboende. De 2 sidste familier (grønlandske) flytter til
nybyggede boliger i Grønnedal. |
Har du oplysninger, tilføjelser eller ligger du inde med interessante
foto, så kontakt venligst redaktør
Søren Martinussen. For mere
information om historie, årstal og foto se: |