Arsukfjordens historie.

 

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår der første gang har været mennesker ved Arsukfjorden. Men det formodes at Saqqaq folket, et eskimoisk folk som kom fra Nordamerika, var de første engang i år 1500-1000 før Kristi fødsel.  

 

Nordboerne var ved Arsukfjorden første gang i 985-986 efter Kristus. De kom fra Island og kaldte Arsukfjorden for Arnlauge Fjordur, opkaldt efter Erik Den Rødes ledsager Arnlauge. Nordboerne forsvandt sandsynligvis fra Arsukfjorden i år 1300-1400. Der findes stadig rester af nordboruiner i Arsukfjorden.

 

Inugsuk-kulturen (eskimoer) kom til Arsukfjorden omkring år 1400 medbringende fangstredskaber, kajak og konebåd. Det er efterkommere af dette folk, der lever ved Arsukfjorden i dag. 

Der findes rester fra 16 eskimobopladser. Man kan se feltringe, vinterhuse og eskimograve, men som med nordboruinerne, er de ikke særlig velbevarede.

 

Konebåd på Arsukfjorden i 1898. 



Vigtige årstal og begivenheder.

 

 

1578

Sir Martin Frobisher, engelsk sømand træffer under en ekspedition eskimoer i området ved Arsukfjorden.


1723

Hans Egede rejser til Sydgrønland for at finde Østerbygd. Undervejs passerer han Arsukfjorden og har kontakt med beboerne ved fjorden.


1742   

Kolonien Frederikshåb (nuværende Paamiut)  anlægges. Derved skabes der varige kontakter til befolkningen på bopladserne i Arsukfjorden.


1768-1773

Missionæren Otto Fabricius kommer meget til Arsukfjorden. Der er 4 bopladser på dette tidspunkt med tilsammen 136 beboere. Området er det mest befolkede i kolonien Frederikshåb, hvor der i alt er 651 indbyggere.


1779

Europæerne opdager kryolitten ved Ivigtut. Det navngives i København til kryolit (kryo-lithos), det græske ord for is-sten.


1805

Der oprettes et udsted ved Arsukfjorden, der hvor den nuværende bygd Arsuk ligger.


1854
 
Den første last kryolit (53 tønder) fra Ivigtut hjemsejles til Danmark. Lasten er læsset af grønlandsk arbejdskraft, og  transporteres i konebåde og robåde fra Ivigtut til øen Qajartalik vest for Arsuk, hvor skibet fra Kongelige Grønlandske Handel lå for anker. Det var af frygt for undersøiske skær i farvandet at man ikke turde sejle længere ind i fjorden, men behovet for større laster fik dog ændret ved dette. I 1860 kommer den første egentlige sejlanvisning for Arsukfjorden.


   

Stablet kryolit klar til afskibning.


1856

Der ankommer dansk arbejdskraft til Ivigtut kryolitbrud.


1882

Grønlænderne i Arsuk smittes i stadig større omfang med kønssygdomme af arbejderne fra Ivigtut. Der opføres sygehus og udstationeres en læge i Arsuk for at få bugt med det alvorlige problem. Først efter 11 år overtager lægen i Ivigtut igen det lægelige ansvar.

 

Sommerboplads i Webers Havn 1870.


1912

Der indføres isolationsbestemmelser for Arsuk for at dæmme op for de mange børn udenfor ægteskab og for at bekæmpe udbredelsen af kønssygdomme.


1940

US Coast Guard indsættes til beskyttelse af kryolitten i Ivigtut.


1941

Der indgås  forsvarsaftale mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland.

Ved Arsukfjorden oprettes en camp ved Lille Lakseelv, et forsvarsanlæg i Christianshavn og en radiostation ved Ellevod.


1943

Der brydes 80.000 tons kryolit i Ivigtut.

Flådestation Grønnedal bygges af amerikanerne som et led i forstærkningen af forsvaret af Grønland.

Det er samme år amerikanerne anlægger  Narsarsuaq Lufthavn.  


1951

Grønlands Kommando oprettes og hovedkvarteret flyttes fra Nuuk til Grønnedal.

En ny forsvarsaftale mellem Danmark og USA indebærer at Flådestation Grønnedal overgår til dansk ejendom.


Grønnedal 1953. Sigurd Ersted.  

Grønnedal 1953.  Foto: Sigurd Ersted.

1987

En afgørende historisk epoke afsluttes, da kryolitbruddet i Ivigtut lukker.


2000

Ivigtut mineby lukkes for fastboende. De 2 sidste familier (grønlandske) flytter til nybyggede boliger i Grønnedal.

 

Har du oplysninger, tilføjelser eller ligger du inde med interessante foto, så kontakt venligst redaktør Søren Martinussen.
Vi vil være meget taknemlige for yderligere bidrag til denne historiske website.
Vi takker bidragyderne for deres medvirken til at give denne side et spændende løft.

For mere information om historie, årstal og foto se:
Historien om Ivigtut og Grønnedal.
Historien om Arsuk.