Erhverv. 

Arsuk har altid været et fangersamfund, med gode muligheder for fangst af enten sæler, hvaler eller fisk, ligesom et rigt fugleliv har suppleret godt til føden for fangerfamilierne. 
På et tidspunkt ændrede erhvervet dog karakter, der kom rigtig mange fisk, og fiskerflåden i Arsuk udbyggedes væsentligt. Men tiderne er skiftet igen. 
Der er 19 registrerede fangere i Arsuk i dag, men de store kuttere og trawlere er nu væk. Man håber, at klimaændringer igen vil få torsken tilbage til området.

Læs det særlige afsnit om A.A.P.P. Arsuk Fisker- og fangerforening vedrørende dette erhverv.
 



F
ra Hjemmestyrets side prøver man at komme med ideer til produktudvikling for at fremme beskæftigelsen, især på fiskefabrikken Nuka A/S, der er bygdens største arbejdsplads.

De lokale håndværksmestre (maler, tømrer, entreprenør) klarer det meste arbejde i bygden, og  er der brug for ekspertise, tilkaldes arbejdskraft fra andre byer.   

 

Nuka A/S Arsuk. © Suulut Foto 1997.

T.v. fiskefabrikken, den største potentielle arbejdsplads.


Entreprenørplads i Arsuk. © Suulut Foto 1998.

Entreprenørpladsen i Arsuk.

Kommunens vejfolk forestår vedligehold af veje, grøfter, dag- og natrenovation og opsyn og afbrænding ved dumpen, den lokale losseplads, hvor der i 2001 er opført et forbrændingsanlæg.

Vejfolkene har til huse
i den gamle børnehave ved entreprenørpladsen tæt ved kirkegården.


Som andre steder i Grønland, er der også i Arsuk beskæftiget mange indenfor servicesektoren. Selv i et lille samfund er der brug for disse personer som primært er ansat af Paamiut Kommune og Grønlands Hjemmestyre.
Kunsthåndværk og husflid udgør ikke en væsentlig del af erhvervsgrundlaget i Arsuk i øjeblikket.


Nuka A/S Arsuk.

Nuka A/S.  © Suulut Foto 2000.

Indhandlet sæl flænses til videresalg. 

Nuka A/S Arsuk er det ny navn for Arsuk Fishing, fiskefabrikken som er den største enkelte arbejdsplads, når der ellers er beskæftigelse i form af bearbejdning af indhandlede produkter.
Der indhandles forskellige ting i løbet af året, bl.a. sælkød, fugle, stenbider (rogn), sildepiskere (vågehvaler).
Der er mange planer angående fabrikken, men de er endnu ikke påbegyndt. Der er planer om at fabrikken og kajen skal ombygges, og at der skal indhandles hvaler fra Paamiut og Sydgrønland.

Direktør for fabrikken er Niels Peter Mikaelsen. Antallet af medarbejdere er hele tiden skiftende, afhængig af sæsonudsving.
Klik på www.nuka.gl hvis du vil se Nuka A/S hjemmesiden for hele Grønland. 



Fårehold.


Ved Fortuna Havn, ca. 3 km. øst for Arsuk ind i fjorden, finder man Grønlands nordligste fårehold. 2 fåreholdere har hver sin besætning, så omkring 300 - 400 får færdes i område. Heraf tilhører langt den største del Verner og Ceci Hansen, som også har en sommerbolig derude. 

Fårene går ude hele sommerhalvåret og ernærer sig i den grønlandske natur. Det mener man, er årsagen til den eminente smag på det grønlandske lamme- og fårekød, der rangerer som det fineste i verden. I efteråret indsamles fårene igen, og de overvintrer ved Fortuna Havn. I vinterhalvåret suppleres deres kost med foder, og de indsamles hver aften til overnatning i stalden.
  

Lam i Fortuna havn. © Suulut Foto 1998.

En junidag ved Fortuna Havn

Verners ny slagtehus. © Suulut Foto 2000.

Verners nye slagtehus ved beddingen, t.v. stalden.


Pilersuisoq A/S.

Pilersuisoq A/S varetager i øjeblikket som den eneste butiksudbyder både salg af kolonialvarer, isenkram og brændstoffer.
Post og bankforretning er også flyttet, så det hele foregår under samme tag  i KNI-butikken, som den kaldes. 
Udvalget af varer i butikken er rimeligt godt, dog kan det ikke sammenlignes med det udbud man ser i byerne på kysten. Der er mangel på friske grøntsager, de kan simpelthen ikke holde sig under så lang en transport, og man må i stedet spise frost- eller dåsevarer.

KNI-butik.  © Suulut Foto 1998.

KNI-butikken.

Men langtidsholdbare grøntsager som kartofler, hvidkål, gulerødder og frugter som æbler, bananer og appelsiner er faste varer. Af kolonialvarer findes det nødvendige for at kunne tilberede en varieret kost. Man kan altså rolig flytte til Arsuk uden fare for underernæring.
Pilersuisoq  A/S er lige som de øvrige erhverv, meget afhængig af forsyningsskibets leverancer. 
Pilersuisoq A/S er en del af KNI-koncernen, som ejes 100% af Grønlands hjemmestyre.
Se mere på  Pilersuisoq A/S hjemmesiden.

Forsyningsskib Arsuk.© Suulut Foto 1997.

Forsyningsskibet anløber Arsuk.



Turisme.


Arsuk er ikke afhængig af turismeindtægter for at opretholde den nuværende levestandard.  Tidligere tiders mangfoldighed af fisk gjorde turisterhvervet mindre attraktivt, og Arsuk som turistdestination for grupperejsende er ikke aktuelt i skrivende stund. Potentialet er tilstede hvad angår Arsuk og Arsukfjordens unikke natur og områder, men infrastrukturen og transportpriserne  i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme. Selvbestaltede rejsende har dog mulighed for en stor oplevelse.

Bygden kan tilbyde overnatning på de 2 moteller Kialaaq og Robi, se yderligere information under Adresser. Der kan afhængig af udbudet måske også arrangeres overnatning i hytte/sommerhus.

Arsuk har sin egen outfitter Jakunnguaq Hansen, som har fået autorisation af Greenland Tourism til at servicere turister. Jakunnguaq Hansen udbyder indkvartering på Motel Kialaaq og bådture.

M/S Berlin . © Suulut Foto 1998.

M/S Berlin i Arsuk.


Den tyske Cruiser M/S Berlin gæstede i 1998 Arsuk med sine 300 passagerer. I løbet af 3 timer var der bygderundtur og der blev handlet i butikker og med de lokale husflidskunstnere, som havde lavet en salgsudstilling i kommunekontorets mødesal. 

For yderligere information om turisme kan man henvende sig til Filialkontoret, se Adresser.

 Husflid.

Kunsthåndværk, smykkesten og husflid er ting der måske kan give en lille ekstra indtægt, hvis det kan lykkes at få systematiseret og afsat en egentlig produktion. Det kunne være ved at udbygge nogle turistaktiviteter i bygden eller ved eksport til andre salgssteder på kysten.

Der har været afviklet kurser fra Hjemmestyrets side i Arsuk for at skærpe interessen, men indtil videre afsætter de lokale husflids- og kunsthåndværkskunstnere deres produktion lokalt og til turister fra Grønnedal.

Arsuk har sin egen helt specielle smykkesten, månestenen som findes på KungnaitFjeldet.

Kirsten Mikaelsen. © Suulut Foto 2000.

Kista med perlebroderi.